Et lille rørende digt der får en til at le hjerteligt.

V.h Nicolai Brix

Fin tekst med en skøn ironisk titel. Du får meget hurtigt skabt sympati for alle partnere i historien, også selv om Aida er blevet en smule kynisk.

V.h. Nicolai Brix

Sjov og overraskende slutning. Jeg var ikke sikke på hvor du ville hen med historien til at starte med. Men beskrivelserne af Knallert Kurt var så interessante at jeg måtte vide hvordan det sluttede.

V.h Nicolai Brix

Rart at du kan finde ro i en bibel, når du bliver ked.
Fint skrevet. Trygt og godt.

V.h Nicolai Brix

Jeg mærker rastløsheden fra den stakkels mand og føler med ham. Godt skrevet. Dog er det også noget i mig der skriger; enhver er sin egen lykkesmed. Stakkels brumbasse for øvrigt! Brumbassen er hovedpersonen i denne historie. Den kæmper i det mindste, selv om "noget større" kvaser den. Manden lader sig bare diktere - og det er selvføleligt trist i sig selv.
V.h. Nicolai Brix.

Det mest sørgelige er at der næsten gik 2 måneder før de fandt danskeren. Især fordi det er på et kollegium hvor der festes 24/7, eller noget i den stil. Jeg blev helt trist af brevet.
Det føles ikke som en novelle i den forstand, men et øjebliksbillede.

Venlig hilsen Nicolai Brix.

Hej Kåemer.

Jeg har ingen kritik! Det er en velskrevet novelle, så klart og nøgternt fortalt. Som læser blev jeg fuldstændig fanget af fortællerstilen. Jeg fik ondt af Anne – den skæbne havde hun ikke fortjent, at hovedpersonen var utro – men sådan går kærligheden sin skæve gang! Jeg er lidt usikker på manden i den grønne kappe, men det finder jeg ud af senere, for det er en af de novelle jeg vil vende tilbage til, for der er mere under overfladen…

Venlig hilsen Nicolai Brix.

Ej, sådan kan den ikke ende! Du beskriver miljøet meget levende og som læser havde jeg nemt ved at sætte billeder på det hele. Grunden til jeg blev overrasket og ærgerlig over slutningen er, at jeg IKKE så manden som et opgivende pjok, men som en mand inde i en eksperimenterende periode, eftersom han selv opsøgte byen.

Venlig hilsen Nicolai Brix.

Hej Kåemer.
Det er noget af en maratonnovelle du har skrevet, men jeg har ferie og ville give det en chance - især fordi du som regel skriver sympatiske historier og er en god fortæller. For det første afslører titlen intet. Jeg havde en vag fornemmelse om, at det ville være en gyserhistorie. Derfor var overraskelsen stor da indholdet viste sig at være noget ganske andet end forventet.
Grundlæggende er det en god historie og selv om der er mange personer med i novellen, bliver det aldrig uoverskueligt. Beskrivelserne af huset, miljøet og livet deri står ganske klart. Skildringerne af optagelserne er nogen gange morsomme. Til tider er novellen temmelig provokerende, men det er ment som et positivt kompliment. Men dens problem - synes jeg - er netop dens længde. Der kunne med nemhed skæres en hel del fra, og historien ville stå stærkere, tror jeg. Der kunne også strammes op på sproget.

Sjovt at den foregår i Rusland. Russere kan noget med visuelle billeder i film. Her tænker jeg blandt andet på MOR OG SØN af ALEKSANDR SOKUROV.
Mon Vladimir Putin ville blive rød om øerne hvis han læste den?

Venlig hilsen Nicolai Brix.

HAHAHAHAHAHA!!!! Åhhh gud! Meget bizart og under-bæltestedet-humor. Jeg havde ikke regnet med sådan en tekst på fyldepennen. Så jeg blev glædelig overrasket. Sjov idé og godt eksekveret...

Hey Mia.

Jeg kunne godt lide dette digt, der nok skal læses et par gange før jeg rigtig forstår det. Der er en god rytme og så kunne jeg især rigtig godt lide disse to linjer:

"Når jeg falder hvid
og visseluller hen..."

Kan man kalde et digt for "kønt?" Det er det ord der rammer mig, når jeg læser dette digt.

Venlig hilsen Nicolai Brix.

Kom til at le højt inde på kontoret i nattevagten. Faktisk så højt, at en kollega blev nysgerrig og spurgte hvorfor jeg grinte.
Ak ja, jalousi kan der ikke siges noget godt om, men det er et fint lille digt - en anelse syret/skævt - lige min smag...

Venlig hilsen Nicolai Brix.

Hej Poul.
Det er virkelig en hyggelig og hjertevarm lille historie du har fået strikket sammen. Passer fint ind i fantasy-genren synes jeg. Det sproglige gider jeg ikke slå ned på, for historien er meget velfortalt. Kom til at le muntert over denne sætning: " Hans søskende leger og fniser, men der er også piger, så de kan ikke gøre for det."

Venlig hilsen Nicolai Brix.

Meget sensuelt digt. Men en god portion energi i det. Jeg er dog ikke vild med denne linje: "mens jeg plukker appelsiner." Synes ikke det passer ind i resten af konteksten. Men det er jo kun en smagssag!

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tænker mandeæder, med en kræsen smag - og det er ment som noget positivt. Jeg vil da helt sikkert følge med i dine skriverier.

Venlig hilsen Nicolai Brix.

Rigtig dejlig digt. I min smalle optik er et godt digt, et der får smilet frem - på den ene eller anden måde.

Kan godt lide et digt der får mig til at smile. Det gjorde dette digt - danner nogle smukke billeder.

Åh, du rammer helt plet med dette fine digt, der rammer den særlige stemning når sneen falder.
Sidder her og smiler og håber på en ORDENTLIG byge. Godt digt.

Ej hvor blev jeg trist over dette digt. Men jeg synes også det er godt. Jeg håber det bliver en god alderdom de fleste af os får.
Men et tastatur er ikke det værste man kan ha - så kan man skrive digte... :)

Venlig hilsen Nicolai Brix.

Trist digt.
Jeg bider mærke i pillerne. Der er vidst desværre mange der tager antidepressiv medicin i Danmark. Ja, hvor er vi på vej hen? Udmærket digt, der oser af længsel.
Venlig hilsen Nicolai Brix.

Udemærket bud på en "rigtig mand." Jeg er lidt nysgerrig - hvilke to store ting er nødvendigt hos en kvinde. Kommer der et digt om det? :)
Venlig hilsen Nicolai Brix.

Av! Så enkelt kan det skrives. Godt digt.
Venlig hilsen Nicolai Brix.

Jeg forstod ikke lige slutningen med det samme, der overraskede mig en smule. Men overskriften hjælper lidt! Du remser en masse dejlige hverdags-gøremål op: Jeg går ud fra, at man ikke skal tage det for givet for... ha, ha, pludselig rammer døden én.
Stof til eftertanke og fint lille digt.
Venlig hilsen Nicolai Brix.

Jeg synes det er ærgerligt du skriver: " Jeg håber ikke på at støde nogle med denne tekst, blot provokere," i forfatterens bemærkninger. For det finder man som læser selv ud af, på de sidste seks linjer.

Ja, uvidenhed skaber nok usikkerhed og frygt. Gad vide om teksten havde været mere provokerende, hvis du havde undladt de sidste seks linjer! Nå, det var bare en strøgtanke...

Hejsa Corina.
Jamen det er jo egentligt "bare" et hverdagsdrama som er meget genkendeligt flere steder. Du beskriver forholdet godt og det er en skam, at det går den forkerte vej. Sad og håbede på, at hovedpersonen ville tage sig lidt sammen.
Der bliver altså sagt nogen grumme ting til hinanden, men sådan er livet nu engang. Kan ikke rigtig sætte en finger på personerne, for de virker meget levende med de fejl og mangler de har.

Sjovt som man kan leve sig ind i en historie. Håber trods alt at det ender godt.
Læser meget gerne del 2 når den kommer.

Venlig hilsen Nicolai.